Hvis man ønsker at komme lidt væk fra lejr-livet på teltpladserne og få en “ordentlig seng” at sove i, så findes der langs å-systemet en række muligheder for en mere komfortabel overnatning.
Suså Kano & Kajak tilbyder overnatning i vores feriehus; Her råder vi over 2 værelser med henholdsvis 2 og 3 sengepladser. Prisen er 1000,- for hele huset pr. nat. (ved leje i mere end 3 dage ydes rabat). I Stridsmøllehuset er der adgang til både stue, køkken og bad. Kontakt os for yderligere info. vedr. booking, mv.
Hvis i ikke har lyst til selv at stå for madlavningen når i er fremme, finder i menukort fra det lokale pizzeria der bringer aftensmaden ud til jer
Øvrige B&B muligheder
På den nord-vestlige side af Tystrup Sø findes “Frysehuset i Kællerød“; Et meget hyggeligt og moderne indrettet lille hus med en fantastisk beliggenhed til Tystrup Sø. Se mere på www.frysehusetkaelleroed.dk.
Ved den syd-vestlige side af Tystrup Sø finder man “Hørhaven Bed & Breakfast“. Hørhaven er en økologisk besøgsgård som dyrker klimavenlig permakultur- og skovlandbrug og har dyrevelfærd og biodiversitet i fokus. Hos Hørhaven tilbydes overnatning for hele familien i hyggelige ferie-lejligheder. Priser og faciliteter kan ses her: Hørhaven – Økologisk Landboturisme (hoerhaven.com)
I Skelby finder man “Depotet” – byens gamle øl-depot, som i dag er indrettet som vandrehjem. Her er der mange sengepladser og mulighed for at overnatte under behagelige forhold. Tlf. nr. til booking: 26 20 97 19. Priser og faciliteter kan ses på dette link.