Priser for leje af kano og kajak
Priser fremgår af vores booking system.
Isætning og afhentning af kanoer og kajakker er ALTID inkluderet i prisen.
Vi tilbyder rabat til skoler, institutioner og større selskaber – kontakt os for booking og pris.
Priser for overnatning
For kano kunder hos Suså Kano & Kajak er overnatning på vore lejrpladser inkluderet i kano lejen.
For gæster der ikke har lejet kano hos Suså Kano & Kajak koster overnatning på vore pladser kr. 100,- pr. person.
Overnatning på lejrpladser tilhørende Broby og Suså Kanoudlejning koster kr. 100,- pr. person.
Beløb for overnatning betales ved ankomst på pladsen.
Lejrpladserne “Frederikskilde” og “Hørhaven” tilhører Naturstyrelsen og er gratis at benytte.
Udstyr ved leje
Som udstyr til turen medfølger padler/pagaj, redningsveste, ekstrasæder, øse, pak tønde der indeholder; toiletpapir, affaldssæk samt et kort over åen.
Veste fås i følgende størrelser: 15-20 kg, 21-30 kg, 31-40 kg, 41-60 kg, 61-90 kg og 90 kg og derover.
Det er desuden muligt at købe brænde for 60 kr. pr. sæk.
Der kan købes fiskekort til ca. 40% af søterritoriet, jævnfør oversigt på fiskekortet. Prisen for et fiskekort gældende for 1 person er kr. 50,-.
Generelle betingelser
Bestillingen er gældende, når lejebeløbet er modtaget.
Ved eventuel annullering senest 3 uge før sejlads vil der ske refusion af 50% af lejebeløbet, idet de resterende 50% betragtes som et gebyr til fuld og endelig afgørelse af det ophævede aftaleforhold mellem parterne.
I prisen er inkluderet offentligt sejladsgebyr.
