Dagssejlads Stridsmølle – Stridsmølle

Fra 425,00 kr.

Startsted

Stridsmøllehuset

Slutsted

Stridsmøllehuset

Længde

10 km

Varighed

Dagstur

Kan bookes

1. april - 1. oktober

Beskrivelse af turen

Tur 3: Fra Stridsmølle Huset dagligt kl. 09.00-11.00 – og retur til Stridsmølle:

Her behøver man ikke tænke over logistikken, da man returnerer til udgangspunktet ved Stridsmølle Huset. Vi har parkering og offentlige transport muligheder til Stridsmølle Huset. Tur-mulighederne er mange – og man kan selv vælge. Lidt inspiration kunne være:

Turen kunne eventuelt gå op over Tystrup-Bavelse Søerne til Hovgaarden eller Hørhaven, som begge ligger på den sydvestlige side af Tystrup Sø. Hovgaard ligger ved landsbyen Vinstrup og er et velegnet sted at nyde den medbragte madpakke. Pladsen er forsynet med borde/bænke, bålplads, toilet samt drikkevand (80m mod vest). Der er desværre ingen indkøbsmuligheder i landsbyen udover is-mejeri og souvenirs samt antik/loppemarked. Med mange timer til rådighed får man tid til afslapning på lejrpladsen, et besøg i Vinstrup eller en is på det lille mejeri – inden man igen sejler ned over søerne og anløber Stridsmølle Huset.

Turen kan ikke anbefales på dage med megen vind.

Turens samlede længde er ca. 10 km.

På mere vindblæste dage, kunne man vælge i stedet at sejle en stille og rolig “slow canoe” tur sydpå ad Nedre Suså til Holløse Mølle og tilbage til Stridsmølle Huset (i alt ca. 8 km).

Med mange timer til rådighed bliver der tid til afslapning og nærvær med familie og venner. Dette er formentlig den skønneste tur på hele å-systemet; Her bugter den brede og stille å sig smukt gennem Skelby og undervejs kommer man forbi Skelby Vadested (med Gunderslevholms parkanlæg som kulisse) samt Fjællebro lejrplads – inden man ankommer til Holløse Mølle.

Ved Skelby Vadested er der adgang til pizzaria og Susåens eneste købmand. Ved vadestedets borde og bænkesæt kan man eventuelt spise den medbragte madpakke.

Turen kan anbefales, hvis man ikke er tryg ved at skulle sejle ud på Tystrup-Bavelse Søerne eller gerne vil have tid til afslapning, fiskeri og hygge på en af vore pladser.

Sejl helt til kl 20.00.

Starttidspunkt * 

Isætningstidspunkt fra startsted

Redningsveste

Redningsveste er påbudt for alle sejlende – vælg antal herunder:

Veststørrelser fremsendes senere, senest dagen før turens start

Ekstraudstyr

En sæk tør løvtræsbrænde. Rækker til en hyggelig aften med grillmad over bålet. Ved flere overnatninger eller større selskaber anbefales det at købe flere sække.

Fiskeri på Susåen samt Tystrup-Bavelse søerne kræver tilladelse. Der kan købes fisketilladelse hos os til ca. 80% af søterritoriet, samt dele af nedre Suså. Fisketilladelse samt kort over det tilladte fiskeområde udleveres ved isætning.

Her finder du startstedet

Har du brug for hjælp?

Vi er altid klar til at hjælpe dig med rådgivning og svar på spørgsmål.

Ring til os på +45 61 44 10 88 eller send os en mail.

Indkøbskurv
Share via
Copy link
Powered by Social Snap