3 dagestur Stridsmølle-Rådmandshaven

1.090,00 kr.

Startsted

Stridsmøllehuset

Slutsted

Rådmandshaven

Længde

17 km

Varighed

3 dage

Kan bookes

1. april - 23. oktober

Overnatning

Vi tilbyder også overnatning i telt, hytter eller feriehus.

Beskrivelse af turen

Tur 14: Fra Stridsmølle Huset dagligt kl. 09.00-11.00 til Rådmandshaven (Næstved) 2 dage efter senest kl. 17:00 (3 dage).

Med 3 dage til rådighed har man masser af muligheder for at udforske søerne og å-systemet. Desuden har man mulighed for at planlægge sejladsen og overnatningerne nogenlunde efter vejret. Tur-mulighederne er mange – og man kan selv vælge.

Lidt inspiration kunne være:

En 3-dages tur kunne eventuelt gå op over Tystrup-Bavelse Søerne med første overnatning ved Hovgaarden eller Hørhaven, som begge ligger på den sydvestlige side af Tystrup Sø ved landsbyen Vinstrup. Der er desværre ingen indkøbsmuligheder i landsbyen udover is-mejeri og souvenirs samt antik/loppemarked. Hovgaard drives af Suså Kano & Kajak mens Hørhaven drives af Naturstyrelsen. Hovgaard ligger højt og man har en fantastisk udsigt over Tystrup Sø. Lejrpladsen er en stilleplads og med mange timer til rådighed kan man i ro og fred nyde naturen, nærværet og fællesskabet med familie og venner. Pladsen er forsynet med borde/bænke, bålplads, toilet samt drikkevand (80m mod vest). På turens 2. dag kunne man igen krydse Bavelse Sø og sejle ned ad Nedre Suså og eventuelt overnatte ved Fjællebro lejrplads. Her findes der WC med rindende vand, borde-bænke sæt, bålpladser mv. Fjællebro er nok vores mest populære plads og i højsæsonen kan man ikke forvente ro og fred i weekenderne. På Susåens nedre løb kommer man gennem Skelby, hvor den brede og stille å bugter sig smukt gennem byen med Gunderslevholms parkanlæg som kulisse. Ved Skelby Vadested finder man Susåens eneste købmand, hvor der evt. kan provianteres. På turens 3. dag sejler man videre nedstrøms mod Næstved. Her mødes man af det smukke moræne-/istidslandskab nedstrøms Holløse – inden man når frem til den smukke Herlufsholm Kostskole for at afslutte turen ved Rådmandshaven i Næstved. Her henter vi kanoer / grej ved 17.00 tiden. Turen kan anbefales, hvis man gerne vil opleve såvel søernes horisont og fugleliv – som Susåens krogede løb mod Næstved. Desuden vil man kunne opleve områdets smukke godser (Bavelse Gods og Gunderslevholm Gods). Turen kan ikke anbefales på meget vindblæste dage. Turens samlede længde er ca. 25 km.

På mere vindblæste dage, kunne man vælge i stedet at sejle en stille og rolig “slow canoe” tur sydpå ad Nedre Suså over Holløse Mølle. Med mange timer til rådighed bliver der tid til afslapning og nærvær med familie og venner undervejs. Dette er formentlig den skønneste tur på hele å-systemet; Her bugter den brede og stille å sig smukt gennem Skelby og undervejs kommer man forbi Skelby Vadested (med Gunderslevholms parkanlæg som kulisse) samt Fjællebro lejrplads – hvor turens 1 overnatning kunne finde sted. Her findes der WC med rindende vand, borde-bænke sæt, bålpladser mv. Fjællebro er nok vores mest populære plads og i højsæsonen kan man ikke forvente ro og fred i weekenderne. På turens 2. dag er der rigeligt med tid at tilbringe på Fjællebro til lejrliv, samvær, fiskeri mv. inden man krydser Holløse Mølle og ankommer til Holløse Enge, hvor turens 2. overnatning kunne finde sted. Lejrpladsen er en stilleplads og med mange timer til rådighed kan man i ro og fred nyde naturen. På turens 3. dag sejler man videre nedstrøms mod Næstved, hvor man når frem til den smukke Herlufsholm Kostskole for at afslutte turen ved Rådmandshaven. Her henter vi kanoer / grej ved 17.00 tiden. Turen kan anbefales, hvis man prioriterer lejrliv fremfor tid i kanoen; Der vil være masser af tid til afslapning, fiskeri mv. på vore lejrpladser. Desuden kan turen anbefales, hvis man ikke er tryg ved at skulle sejle over Tystrup-Bavelse Søerne. Man skal være opmærksom på, at man passerer et slæbested ved Holløse Mølle, hvor kanoerne skal trækkes over en smal landtange på 8-10 m. Turens samlede længde er ca. 17 km.

Gebyr for afhentning af både ved Rådmandshaven pr. båd.
Gratis fra 5 både og opefter.

Ønsker du at kunne sejle helt til kl 20.00 – Prisen er 200 kr ekstra pr. båd.

Starttidspunkt * 

Isætningstidspunkt fra startsted

Redningsveste

Redningsveste er påbudt for alle sejlende – vælg antal herunder:

Veststørrelser fremsendes senere, senest dagen før turens start

Ekstraudstyr

En sæk tør løvtræsbrænde. Rækker til en hyggelig aften med grillmad over bålet. Ved flere overnatninger eller større selskaber anbefales det at købe flere sække.

Fiskeri på Susåen samt Tystrup-Bavelse søerne kræver tilladelse. Der kan købes fisketilladelse hos os til ca. 80% af søterritoriet, samt dele af nedre Suså. Fisketilladelse samt kort over det tilladte fiskeområde udleveres ved isætning.

Her finder du startstedet

Har du brug for hjælp?

Vi er altid klar til at hjælpe dig med rådgivning og svar på spørgsmål.

Ring til os på +45 61 44 10 88 eller send os en mail.

Indkøbskurv
Share via
Copy link
Powered by Social Snap