3 dagestur Næsbybro – Stridsmølle

1.190,00 kr.

Startsted

Næsby Bro

Slutsted

Stridsmøllehuset

Længde

25 km

Varighed

3 dage

Kan bookes

1. april - 23. oktober

Beskrivelse af turen

Tur 16: Fra Næsby Bro torsdag og lørdag kl. 10.00 til Stridsmølle Huset 2 dage efter senest kl. 20:00 (3-dages tur).

Med 3 dage til rådighed har man masser af muligheder for at udforske søerne og å-systemet. Desuden har man mulighed for at planlægge sejladsen og overnatningerne nogenlunde efter vejret. Tur-mulighederne er mange – en mulighed kunne være nedenstående ”slow canoe” tur til Stridsmølle Huset.

Fra Næsby Bro indledes med ca. 7 km. sejlads gennem noget af Danmarks smukkeste natur; Oplev den afvekslende, slyngede og bakkede ådal med marker, græssende kreaturer og skov frem til udmundingen i Tystrup Sø, hvor man eventuelt kan nyde den medbragte madpakke ved Frederikskilde Strand eller Lille Flodevig.

Ned over Tystrup-Bavelse Søerne oplever man de åbne vidder og søernes horisont. På søerne findes et rigt fugleliv; Ofte vil man kunne opleve områdets havørne svæve over søerne. Overnatning kunne finde sted på Hovgaarden eller Hørhaven, som begge ligger på den sydvestlige side af Tystrup Sø ved landsbyen Vinstrup. Der er desværre ingen indkøbsmuligheder i landsbyen udover is-mejeri og souvenirs samt antik/loppemarked. Hovgaard drives af Suså Kano & Kajak mens Hørhaven drives af Naturstyrelsen. Hovgaard ligger højt og man har en fantastisk udsigt over Tystrup Sø. Lejrpladsen er en stilleplads og med mange timer til rådighed kan man i ro og fred nyde naturen, nærværet og fællesskabet med familie og venner. Pladsen er forsynet med borde/bænke, bålplads, toilet samt drikkevand (80m mod vest).

På turens 2. dag sejler man forbi den smukke hovedbygning på Bavelse Gods beliggende lige ud til Bavelse Sø inden man fortsætter på Nedre Suså. På denne del af åen kommer man gennem Skelby, hvor den brede og stille å bugter sig smukt gennem byen med Gunderslevholms parkanlæg som kulisse. Ved Skelby Vadested finder man Susåens eneste købmand og Skelby Stenovns Pizza; Her kan der provianteres inden man eventuelt lægger til land ved Fjællebro pladsen eller Holløse Enge for turens 2. overnatning. Ved Fjællebro findes der WC med rindende vand, borde-bænke sæt, bålpladser mv. Fjællebro er nok vores mest populære plads og i højsæsonen kan man ikke forvente ro og fred i weekenderne. Holløse Enge er en mere familievenlig stilleplads.

På turens 3. dag er der rigeligt med tid til lejrliv, samvær, fiskeri mv. inden man afslutter turen ved Stridsmølle Huset senest kl. 20:00.

Turen kan anbefales, hvis man prioriterer lejrliv fremfor tid i kanoen; Der vil være masser af tid til afslapning, fiskeri mv. på vore lejrpladser. Desuden kan turen anbefales, hvis man gerne vil opleve såvel søernes horisont og fugleliv – som Susåens krogede løb. Turen kan ikke anbefales på meget vindblæste dage. Man skal være opmærksom på, at man passerer et slæbested ved Holløse Mølle, hvor kanoerne skal trækkes over en smal landtange på 8-10 m. Turens samlede længde er ca. 25 km.

Sejl helt til kl 20.00.

Gebyr for isætning af både ved Næsbybro pr. båd.

Starttidspunkt * 

Isætningstidspunkt fra startsted

Redningsveste

Redningsveste er påbudt for alle sejlende – vælg antal herunder:

Veststørrelser fremsendes senere, senest dagen før turens start

Ekstraudstyr

En sæk tør løvtræsbrænde. Rækker til en hyggelig aften med grillmad over bålet. Ved flere overnatninger eller større selskaber anbefales det at købe flere sække.

Fiskeri på Susåen samt Tystrup-Bavelse søerne kræver tilladelse. Der kan købes fisketilladelse hos os til ca. 80% af søterritoriet, samt dele af nedre Suså. Fisketilladelse samt kort over det tilladte fiskeområde udleveres ved isætning.

Her finder du startstedet

Har du brug for hjælp?

Vi er altid klar til at hjælpe dig med rådgivning og svar på spørgsmål.

Ring til os på +45 61 44 10 88 eller send os en mail.

Indkøbskurv
Share via
Copy link
Powered by Social Snap