2 dagestur Næsbybro-Rådmandshaven

Fra 1.040,00 kr.

Startsted

Næsby Bro

Slutsted

Rådmandshaven

Længde

30 km

Varighed

2 dage

Kan bookes

1. april - 1. oktober

Overnatning

Vi tilbyder også overnatning i telt, hytter eller feriehus.

Beskrivelse af turen

Tur 6: Fra Næsby Bro Torsdag og lørdag kl. 10.00 til Rådmandshaven/Næstved (2-dages tur):

Start kanoturen fra Næsby Bro og kryds Tystrup-Bavelse Søerne inden man sejler ad Nedre Suså og anløber Næstved. Turen indledes med ca 7 km. sejlads gennem noget af Danmarks smukkeste natur; Oplev den afvekslende, slyngede og bakkede ådal med marker, græssende kreaturer og skov frem til udmundingen i Tystrup Sø, hvor man eventuelt kan nyde den medbragte madpakke ved Frederikskilde Strand eller Lille Flodevig. Ned over Tystrup-Bavelse Søerne oplever man de åbne vidder med horisont.

På søerne findes et rigt fugleliv; Ofte vil man kunne opleve områdets havørne svæve over søerne inden man sejler forbi det smukke Bavelse Gods på Bavelse Sø og eventuelt ligger til land for at overnatte ved Stridsmølle Huset.

På turens 2. dag fortsætter man ad Nedre Suså og gennem Skelby, hvor den brede og stille å bugter sig smukt gennem byen med Gunderslevholms parkanlæg som kulisse.

Ved Skelby Vadested finder man Susåens eneste købmand; Her kan der provianteres inden man eventuelt spiser frokost ved Fjællebropladsen eller på Holløse Enge.

På vej mod Næstved kan man nyde det smukke moræne-/istidslandskab nedstrøms Holløse – inden man når frem til den smukke Herlufsholm Kostskole for at afslutte turen ved Rådmandshaven i Næstved.

Her henter vi kanoer / grej ved 17.00 tiden.

Man skal være opmærksom på, at man passerer et slæbested ved Holløse Mølle, hvor kanoerne skal trækkes over en smal landtange på 8-10 m.

Turens samlede længde er ca. 30 km.

Gebyr for isætning af både ved Næsbybro pr. båd.

Gebyr for afhentning af både ved Rådmandshaven pr. båd.
Gratis fra 5 både og opefter.

Ønsker du at kunne sejle helt til kl 20.00 – Prisen er 200 kr ekstra pr. båd.

Starttidspunkt * 

Isætningstidspunkt fra startsted

Redningsveste

Redningsveste er påbudt for alle sejlende – vælg antal herunder:

Veststørrelser fremsendes senere, senest dagen før turens start

Ekstraudstyr

En sæk tør løvtræsbrænde. Rækker til en hyggelig aften med grillmad over bålet. Ved flere overnatninger eller større selskaber anbefales det at købe flere sække.

Fiskeri på Susåen samt Tystrup-Bavelse søerne kræver tilladelse. Der kan købes fisketilladelse hos os til ca. 80% af søterritoriet, samt dele af nedre Suså. Fisketilladelse samt kort over det tilladte fiskeområde udleveres ved isætning.

Her finder du startstedet

Har du brug for hjælp?

Vi er altid klar til at hjælpe dig med rådgivning og svar på spørgsmål.

Ring til os på +45 61 44 10 88 eller send os en mail.

Indkøbskurv
Share via
Copy link
Powered by Social Snap