Startsted

Vrangstrup

Slutsted

Stridsmøllehuset

Længde

23 km

Varighed

2 dage

Kan bookes

1. april - 1. oktober

Beskrivelse af turen

Tur 8: Fra Vrangstrup onsdag/fredag kl. 10:00 til Stridsmølle Huset dagen efter senest kl. 20:00 (2 dage).

Start kanoturen fra Vrangstrup på Øvre Suså og kryds Tystrup-Bavelse Søerne inden man anløber Stridsmølle Huset på Nedre Suså dagen efter.

Turen indledes med ca. 15 km. sejlads gennem noget af Danmarks smukkeste natur; Oplev den afvekslende, slyngede og bakkede ådal med marker, græssende kreaturer og skov frem til udmundingen i Tystrup Sø, hvor man eventuelt kan vælge at overnatte ved Frederikskilde, Hovgaard eller Hørhaven.

Frederikskilde lejrplads er en offentlig gratis lejrplads med både vand og toilet. Frederikskilde Strand er en kunstigt anlagt offentlig badestrand, hvor man på varme dage kan bade og hygge sig på stranden. Hovgaarden og Hørhaven ligger begge på den sydvestlige side af Tystrup Sø ved landsbyen Vinstrup. Der er desværre ingen indkøbsmuligheder i landsbyen udover is-mejeri og souvenirs samt antik/loppemarked. Hovgaard drives af Suså Kano & Kajak mens Hørhaven er en offentlig plads og drives af Naturstyrelsen.

På turens 2. dag går turen ned over Tystrup-Bavelse Søerne, hvor man oplever de åbne vidder med horisont. På søerne findes et rigt fugleliv; Ofte vil man kunne opleve områdets havørne svæve over søerne inden man sejler forbi det smukke Bavelse Gods på Bavelse Sø og anløber Stridsmølle Huset ved starten af Nedre Suså.

Turen kan anbefales, hvis man gerne vil opleve den afvekslende natur og søernes åbne vidder. Som altid anbefales det at holde øje med vejr og vind inden man krydser søerne.

Turens samlede længde er ca. 23 km.

Gebyr for isætning af både ved Vrangstrup pr. båd.
Gratis fra 5 både og opefter.

Starttidspunkt * 

Isætningstidspunkt fra startsted

Redningsveste

Redningsveste er påbudt for alle sejlende – vælg antal herunder:

Veststørrelser fremsendes senere, senest dagen før turens start

Ekstraudstyr

En sæk tør løvtræsbrænde. Rækker til en hyggelig aften med grillmad over bålet. Ved flere overnatninger eller større selskaber anbefales det at købe flere sække.

Fiskeri på Susåen samt Tystrup-Bavelse søerne kræver tilladelse. Der kan købes fisketilladelse hos os til ca. 80% af søterritoriet, samt dele af nedre Suså. Fisketilladelse samt kort over det tilladte fiskeområde udleveres ved isætning.

Her finder du startstedet

Har du brug for hjælp?

Vi er altid klar til at hjælpe dig med rådgivning og svar på spørgsmål.

Ring til os på +45 61 44 10 88 eller send os en mail.

Indkøbskurv
Share via
Copy link
Powered by Social Snap